Blogs

Gangs of Wasseypur 1 og 2 – anmeldelse

Imponerende film, der ikke alene fortæller historien om 70 års blodfejde mellem rivaliserende familieklaner, men samtidig er en historie om Indien. Se begge film på fredag d. 24. august i Cinemateket kl. 19. Tilsammen er der lidt under 6 timers gangsterfilm, så det er lidt af en kraftanstrengelse, men hold op hvor er det fedt!

Kæmpe indisk filmfestival i Kbh

Så er der indisk festival i byen – en måned spækket med indisk kunst og kultur og selvfølgelig en masse filmoplevelser.

Så har PIX endelig offentliggjort filmprogrammet for filmfestivalen Indian Indies – Bollywood & Beyond, og det ser rigtig godt ud! Filmfestivalen foregår fra den 19. august til den 16. september og er en del af festivalen India Today Copenhagen Tomorrow, som er et erhvervs- og kulturfremstød med indisk kunst, mode, film, dans, politik, videnskab og erhverv.

Agneepath – Path of Fire

Jeg havde virkelig glædet mig til at se Agneepath: En Karan Johar-produktion, der er en genindspilning af et Bachchan-hævnerdrama fra 1990. En film der for en gangs skyld gør opmærksom på, at den er en genindspilning. Det må være Bachchan-effekten, der gør, at man ikke tør stjæle rettighederne.

Ordkonglomerater

Jeg kan nu med stolthed fortælle, at Alt i Ord nu indgår et samarbejde med det nystiftede sprogkooperativ Medietekst Danmark.

Medietekst Danmark består af erfarne sprogfolk og kommunikatører, der tilbyder alskens løsninger til alskens medier. Hvis du vil have lavet noget, hvor ord indgår, så kontakt os.

Læs mere om os på http://medietekst.dk/

Alt i Ord vil fortsat tilbyde alt i ord, men vil nu formelt kunne trække på et større netværk af sprogfolk, så der er større sandsynlighed for, at vi nu finder de helt rigtige ord til dig.

Breaking Bad bilcasting

Breaking Bad og bilerne

Som ynder af både Breaking Bad og biler er det en glæde at se, at de fiktive figurers køretøjer altid afspejler deres personlighed og fortæller en lille historie bag hovedhistorien, eller understreger en given figurs personlighed.

Podcast om bollywoodfilm

Her hos Alt i Ord er vi glade for, at forlagets første udgivelse efterhånden gør sig bemærket rundtomkring.

Senest har forfatter Katrine Brøndsted været i "Faglitteratur" på P1 og fortælle om bogen.

Hvis du kun skal høre én podcast i år, så skal der klikkes på linket nedenunder. Og hvis du gerne vil have Danmarks første bog om bollywoodfilm, så er det på fanebladet "Forlaget", du skal klikke.

http://www.dr.dk/P1/Faglitteratur/Udsendelser/2012/06/15112010.htm

Tag dog til Albertslund

Som udgiver af den første bog om bollywoodfilm på dansk varmer det en om hjertet at vide, at læsere og kommende læsere ikke behøver at vandre ørkesløst rundt i Danmark desperat søgen efter lidt bollywood-underholdning.

Desi World i Albertslund viser de nyeste hindi-hits i superkvalitet, og næste blockbuster i rækken bliver Rowdy Rathore. Den burde I tage ind og se.

Læs mere hos http://desiworld.dk/

Habibi er ikke ueffen

Habibi af Craig Thompson er et af de smukkeste, mest rørende og helt igennem mesterlige stykker litteratur, jeg længe har læst. Craig Thompson har blandt andet før lavet Blankets, der da også var en intens og smuk oplevelse, men her vil jeg mene, at han overgår sig selv.

Tegneserien er umiddelbart en simpel fabel om de to slavebørn, Dodola og Zam, der finder sammen i en verden af haremmer, ørkener og industrialisering. Men egentlig er tegneserien mærkelig at beskrive, og jeg sidder her og famler efter ord, der kan dække den, men den er hverken til at referere eller rubricere.

Bollywoodfilm - en introduktion

Forlagsdelen af Alt i Ord kan nu med stolthed præsentere første oplag af Katrine Brøndsteds Bollywoodfilm - en introduktion. Udgivelsesdato er 1. marts.

Køb bogen her på siden eller hos velassorterede boghandlere.

Jeg er forlægger, lægger, lægger, lægger!

På denne side annoncerede vi før, at i 2011 ville Alt i ord blive til et forlag. Det er på sin vis også sket, men først nu i år 2012 er første bog klar til udgivelse.

Det kommer der meget mere information om lige straks, so watch this space.

Godt nytår. Snart kommer der bog.

Sider