Stuntman!

Havde for nylig den ære at trykke selveste Hal Needham i hånden til Texas Book Festival i Austin. Han har skrevet bogen Stuntman!, der sådan set bare er en bog fyldt med røverhistorier fra et rigt liv som stuntmand. Ikke stor litteratur, men virkeligt underholdende.

Bogen kan anbefales til alle, der gerne vil læse anekdoter om John Wayne, Burt Reynolds, cannonball-løb og så selvfølgelig stunts, stunts og stunts. Tonen er god, og trænger man til at høre nogle historier fra filmindustrien, før CGI og forvirrende klipning ødelagde størstedelen af actionfilm, bør man læse Stuntman!

Den perfekte novembergave til den vejrbidte, seje satan, der forhåbentlig gemmer sig i os alle.