Redaktørerne

 
DSCF9537.JPG
 
 

Mathias Larsen

Grundlægger, redaktør og Kære Leder. Har arbejdet med undertekster til fjernsynet, men arbejder nu som henholdsvis gymnasielærer på Næstved Gymnasium & HF og redaktør på Alt i Ord. Er cand.mag. i engelsk med tilvalg i retorik. Er redaktør på Narrating Truth (2021) og oversætter på Pengenes Psykologi (2023).

Katrine Brøndsted

Redaktør hos Alt i Ord og forfatter til bogen Bollywoodfilm - en introduktion (2012), og redaktør på Narrating India (2016) og Narrating Truth (2021). Cand.mag. i engelsk og dansk med Afrikastudier som tilvalg og hindi som sidefag. Underviser til hverdag i engelsk og dansk på Køge Gymnasium.

IMG_0229-kopi.jpg
 

Forfatterne

 
 
 
Mark_4.jpg

Jakob Filh-Jensen

Jakob (f. 1979) er forfatteren bag Fodboldbogen. Han har i sin research til bogen kombineret fodboldinteresse og historiefaget gennem sine besøg i en række fodboldbyer, arkiver – og har naturligvis været ude og opleve fodbolden på plæner, kunstgræs og stadioner. Jakob underviser til daglig på Køge Gymnasium i fagene dansk og historie.

Foredrag eller introduktion til bogen kan bookes, så kontakt ham på mail: jakobdfj@gmail.com for at høre nærmere.


Mark Herron

Mark Herron er ph.d. i retorik fra Københavns Universitet, foredragsholder og freelanceskribent for forskellige danske dagblade og online medier. Igennem længerevarende ophold i USA ved University of California og University of Illinois samt den danske ambassade i Washington D.C. har han fulgt amerikansk politik på tæt hold i mange år. Han har desuden bidraget til flere antologier om politisk retorik og optræder også med retoriske analyser på DR og TV2.

Læs nogle af hans analyser på Kommunikationsforum.


_DSC5534BW_Small.jpg

Kirsten Marie Øveraas

Kirsten Marie Øveraas er cand.mag. i engelsk, oversætter fra svensk, norsk og engelsk til dansk, især i form af versioneringer og undertekster til bl.a. DR, er forfatter til bogen Ti faldgruber – oversættelse for ikke-oversættere (Samfundslitteratur, 2014) og senest Ged eller mammut? Om at oversætte (Alt i Ord, 2017). Kirsten Marie holder foredrag og workshops om oversættelse og undertekstning, blogger om oversættelse på www.kirstenmarie.dk/oversat og er vært på sprogpodcasten Godt ord.

Læs mere på www.kirstenmarie.dk


Michael Løhde Andersen

Michael Løhde Andersen er cand. mag. i historie og religionsvidenskab. Han har skrevet og illustreret flere bøger blandt andet Gud, skurke og helte og "Alone" (som illustrator), "HJÆLP!"-serien (forfatter og illustrator) og har i en årrække også arbejdet som billedkunstner. Til dagligt er han ansat som underviser og grafisk facilitator hos HF & VUCFYN.

LØHDE1.jpg

Mie Frey Damgaard

Forfatter, kunstner og illustrator Mie Frey Damgaard står blandt andet bag børnebøgerne Sofie, hjertet & FølgeSvend (Alt i Ord, 2013), Rosas dans (Turbine, 2014) og tre tællebøger (Pind og Bjerre, 2016).

Læs mere på Mie Frey Works